Bøger af Per Mollerup:
Børsens Forlag, København, 2008
180 sider, 15 x 22 cm
Det første vi hører om en virksomhed, er som regel noget vi ser.
Vellykket branding manifesterer sig som en fest for øjnene. Brandbook tager det visuelle imperativ alvorligt og begribeliggør begreberne relativt kort og absolut koncist.
BRANDBOOK Branding Følelser Fornuft af Per Mollerup er netop udkommet på Børsens Forlag. Berlingske Tidende: Seks stjerner: Den perfekte bog om branding. Børsen: Fem hatte. Jyllands-Posten: Seks stjerner for underholdningsværdien: Køb den bog. Du vil ikke blive skuffet. Men er du til støvede bøger med fodnoter, vil det være spild af penge. Det er en bog, der har en unik kombination med appel både til hjernen og hjertet. Journalisten: Mollerup er knap, præcis og nådesløs han orker ikke vrøvl, unødige beskrivelser og floromvundne vendinger. Men han er også selvrådende, giver ikke ved dørene. Kommunikatoren: Brandbook er et fremragende eksempel på, hvor meget der kan siges med få ord.

![]()
A Guide to Environmental Signage
Lars Müller Publishers, Baden CH, 2006
332 sider, 17x32 cm
Wayshowing præsenterer en kommunikationsbaseret teori om wayshowing i almindelighed og skiltning i særdeleshed. Bogen introducerer et sæt praktiske wayshowing regler baseret på de måder, hvorpå vi intuitivt finder vej i ukendte områder. Bogens første del forbinder praktisk erfaring med ny teori og forskning. Bogens anden del præsenterer eksempler på vellykket wayshowing inden for lufthavne, jernbaner, hospitaler, museer og forretnings-bygninger i mange lande.

![]()
A Design Album of Space-Saving Objects
Thames & Hudson, London, 2001
New hardcover edition, 2007
232 sider, 21x22 cm
Er også udgivet i fransk og tysk udgave.
Collapsibles er brugsgenstande, der foldes ud og er store, når de skal bruges, og foldes sammen og er små, når de ikke skal bruges. Collapsibles omfatter hvad som helst med disse egenskaber, fra cirkustelte til schweizerknive, paraplyer, briller og elastikker. Bogen præsenterer en aldrig før set taksonomi med tolv klasser af collapsibles: stress, fold, crease, bellows, assemble, hinge, roll, slide, nest, inflate, fan og concertina.

![]()
The History and Taxonomy of Trademarks
Phaidon Press, London 1997
Revised edition, 2007
240 sider, 25x29 cm
Er også udgivet i fransk udgave:
Les images de Marques,
Phaidon Press, Paris, 2005
Marks of Excellence følger udviklingen af trademarks gennem 5.000 år.Udviklingen tager afsæt i egyptiske gravsten og fortsætter gennem antikkens Rom, videre gennem de første manufakturer og industrialismen frem til vor tid. Bogen udvikler derefter en grundlæggende taksonomi, som kodificerer trademarks i relation til grafisk form og semantisk hensigt. Marks of Excellence er blevet den internationale opslagsbog om emnet og er efter ti år på markedet stadig en bestseller på sit felt.

![]()
Carlssons, Stockholm, 2007
136 sider, 12x21 cm
Ny revideret udgave af grundbogen der tidligere er udkommet på dansk, norsk og svensk. Bogen præsenterer en systematisk oversigt over de argumenter, der har inspireret designerne til at redde liv, gøre livet lettere, og gøre livet mere interessant.

![]()
Bestil hos din lokale boghandler eller hos amazon.co.uk

![]()